Hvordan læser man tabs?

Lær at læse tabs rigtigt

Hvad er tabs?

Tabs (tabulatur) er en smart måde at begynde at spille sange på, fordi du hverken behøver at kunne læse noder eller kende akkorderne. Hver linje er en streng, og tallene fortæller, hvilket bånd du skal holde nede.

e|-------------------------------|  Streng 1 (den tynde)
B|-------------------------------|
G|-------------------------------|
D|-------------------------------|
A|-------------------------------|
E|-------------------------------|  Streng 6 (den tykke)

Står der f.eks. E|--3--, skal du holde en finger i 3. bånd på den tykke E-streng og slå strengen an. 0 betyder løs streng. Tabs læses fra venstre mod højre.

Akkorder i tabs

Står tallene lige under hinanden, spiller du dem samtidig – det er en akkord. Her er G-dur:

e|--3--|
B|--3--|
G|--0--|
D|--0--|
A|--2--|
E|--3--|

Du tæller båndene fra toppen af halsen (ved stemmeskruerne) og nedad.

Tegn du ofte møder

TegnBetydningEksempel
hHammer-on – slå den første tone an og “hamr” den næste ned uden at slå igen5h7
pPull-off – træk fingeren af, så den lavere tone klinger7p5
/ \Slide op / ned til næste bånd5/7
bBend – skub strengen, så tonen stiger7b9
rRelease – slip bendet igen7b9r7
~Vibrato7~~
xDæmpet streng (død tone)x
PMPalm mute – dæmp strengene let med håndkantenPM----

Akkordark

Mange sange her på siden er skrevet som akkordark med akkorderne over teksten. Skift akkord, når du når ordet under akkordnavnet. Klik på en akkord for at se grebet og høre den, og brug transponér, hvis sangen ligger for højt eller dybt for dig.