Kvintcirklen
Lær om kvintcirklen
Hvad bruges kvintcirklen til?
Kvintcirklen er et redskab til harmonisering. På cirklen står de tolv toner med en kvint imellem hver – går du med uret, kommer der et ♯ mere til i fortegnene, og går du mod uret, kommer der et ♭ mere til. Yderst står durtonearterne og inderst deres paralleltonearter i mol, som har de samme fortegn.
Den toneart, du står i, kaldes tonika. Nabotonen med uret er dominanten, og nabotonen mod uret er subdominanten. De tre akkorder (I, IV og V) er grundstenen i utroligt mange sange.
Eksempel: Flyt en sang fra C til A
En sang med akkorderne C – F – G står i C-dur: C er tonika, F er subdominant (mod uret) og G er dominant (med uret). Vil du spille den i A i stedet, finder du A på cirklen og tager naboerne: mod uret ligger D og med uret ligger E. Sangen bliver derfor A – D – E.
Det samme gælder for molakkorder: Am, Dm og Em i C-dur ligger i den inderste ring og flyttes på samme måde. Du kan også bare bruge transponér-knappen, når du ser en sang her på siden.